Den tyske sociolog Ferdinand Tönnies (1855-1936) iagtog udviklingen i sin samtid. Han mente at samfundet udviklede sig fra at være et organisk fællesskab (Gemeinschaft) mod et mekanisk samfund (Gesellschaft). Ferdinand Tönies mener, at det traditionelle samfund (Gemeinschaft) er det ægte liv.

I det traditionelle samfund (ca. 1750 – 1850) bor de fleste i små landsbyer og er beskæftiget ved landbruget, man har kun nære relationer, som er følelsesmæssigt tætte. At relationerne er nære skyldes, at rejser er besværlige og tager lang tid, desuden er ingen elektroniske kommunikationsmidler, hvilket vidner om det lave teknologiske niveau. Da det teknologiske niveau er lavt, er der kun naturbetingede risici. Normerne ligger fast og er bestemt af religionen, som er meget vigtig.

Dette har betydning for de valg, som det traditionelle menneske træffer. Fordi normerne har så stor betydning, skabes stabile samfundsborger. Hvilket bevirker, at den fremherskende socialkarakter bliver et indrestyret eller normstyret menneske, hvilket er en fordel i det traditionelle samfund. Familien er meget vigtig i det traditionelle samfund, der hersker et patriarkalsk alders hierarki. Man henter støtte i familien både økonomisk, social og psykisk, dette skyldes at velfærdsstaten ikke er udviklet. Individet er loyalt over for familiens forventninger og vilje i større grad en over for sine egne ønsker og følelser, dette omfatter arrangerede ægteskaber, kontrol over kvindens krop, seksualitet og reproduktion.